IBM, Stanford University, Fridag og rejsen hjem + moms

0

Labels: , , ,

Hejsa folkens
Selvom jeg er kommet hjem, syntes jeg alligevel at jeg skylder jer og mig selv en sidste blog-post. For sådan at afslutte hele blog-forløbet.

Onsdag var en dag som vores supervisor, Michael Grant, havde glædet sig ekstra meget til, vi var alle spændte, men Michael var rigtig glad for at se en anden del af IBM end han var vandt til.
Vi blev mødt af Carolyn Wallace som bød os velkommen og gav os nogle indledende ord før vi blev ledt til et møde-lokale. Der var forberedt 3 forskellige præsentationer for os. En generel præsentation omkring IBM og hvordan de frembringer et tre-cifret milliard-beløb (dollars) hvert år, ved Carolyn Wallace.
Derefter en præsentation omkring virtuelle verdener og hvordan de kan bruges og bliver brugt i business verdenen og snakkede en del om et emne som ramte de fleste af os - 'Gaming', som i virtuelle verdener.
Den sidste præsentation var omkring kortlægning af hjernen for at kunne forstå hjernen bedre og prøve at kunne udnytte den måde hjernen er bygget op på, da hjernen er en meget avanceret 'computer', hvis man kan sige det sådan.
Vi fik frokost hos IBM og havde en rigtig hyggelig dag der og blev meget klogere på hvad IBM egentlig går og laver. De laver research :)
Efter IBM tog vi til Fry's Electronics, som er en kæmpe elektronik-forretning.

Torsdag var fridag, så den brugte jeg på at gå rundt og kigge på San Francisco. Jeg fik set downtown, Chinatown og endnu mere af havnen. Jeg var på en rundtur i en ubåd fra anden verdenskrig, det var utrolig spændende!

Fredag stod på rundvisning på Stanford University, som er det 2. største universitets-campus i verdenen.
De har en samling af statuer fra en fransk kunstner (navnet er lige forsvundet) som også er verdens 2. største. Kun overgået af samlingen i Paris, som er dedikeret til kunstneren.
Det var en meget fascinerende tur, som helt sikkert har sat Stanford på listen over steder jeg kunne studere videre på. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige, end det var så fedt :)

Lørdag havde vi indtil kl. 18, til at tumle rundt. Da vi først skulle flyve kl. 21:15.
Jeg hoppede rundt i Marina-området, hvor vi boede, hele dagen og så filmen "Where Wild Things Are" som var sød nok :) Den handlede om en dreng og hans fantasi.

Og nu er jeg så endelig kommet hjem. Min jetlag er der stadig, men den er ved at gå af.
USA-turen har været en fantastisk dannelses tur, som jeg ikke ville bytte for noget som helst i verdenen.
Jeg har lært en masse ting omkring kulture og folks hverdag udenfor Danmark eller et turistområde. Da jeg i grunden kun har været på charter rejser. Jeg fik et indblik i en amerikansk familie og de områder som ikke er turist-fyldte. Jeg er i grunden blevet mere voksen, kan man sige - og det føles fedt.

USA-blogging fra Christian Sjøbeck, over and out.